Supervision/Coaching

Oplever du, at der er oceaner af krav ?
Alt for mange ting at tage stilling til ?
hvilken uddannelse ? hvilke kammerater ?
hvilken personlig stil ? hvilken kæreste ?

Stresser det dig, konstant at kæmpe for at:
”være på”, ”være med” og ”være sig selv”

Bare tanken om, at de valg du træffer lige nu
formentligt kommer til at præge resten af dit liv,
kan være stressende !

Genkender du dig selv i ovenstående ?
Så er Psykologisk Coaching måske noget for dig !
Din kvalificerede hjælp til selvhjælp.

Mangler du nogen at drøfte dine inderste tanker og overvejelser med ? Er der for mange ting der alt for vanskelige at tale med dine forældre, eller andre voksne, om ? Selv om de voksne måske gerne vil tale med dig om alt, så er det ikke ualmindeligt, at kommunikationen mellem voksne og unge overraskende nemt ryger af sporet og ender i uenighed og misforståelser. I værste fald ender det helt i hårdknude, dvs. føles endnu mere fastlåst og ensomt – som om, at du er totalt alene om alting.
Typiske emner jeg møder hos de unge jeg coacher er; Lavt selvværd og ringe selvtillid, mobning, generthed, angst, depressive tanker, personlige mål og sociale kompetencer. Konflikter med voksne, undervisere, forældre og bonusforældre er også typiske temaer. Følelser som skyld, skam og seksualitet er heller ikke ukendt for mig at tale med unge om. Du bestemmer helt selv emnerne, jeg hjælper dig på vej.
Udbyttet af coachingen vil for dig være, at du lærer at se sig selv på en ny måde. Lærer at bryde uhensigtsmæssige mønstre, dvs. du finder nye roller og overbevisninger der opleves mindre begrænsende i skolen, i hjemmet og iblandt venner. I takt med, at du udvikler en mere sikker fornemmelse for dine muligheder og gør dine positive tilvalg, oplever du automatisk større trivsel og livskvalitet.
Alle coachingforløb bliver individuelt tilrettelagt efter den dit aktuelle behov. Får du undervejs lyst til at møde andre unge i en situation der ligner din, er det muligt at komme i en gruppe. At være i en gruppe kan for nogle godt lyde som en stor mundfuld. Men at mødes med andre unge der genkender de samme problemer som dem du bokser med, kan faktisk være overraskende positiv oplevelse –og stor hjælp, for mange. Lidt ligesom at blive sig selv sammen med andre, få hjælp fra –og selv hjælpe andre. Der er selvfølgelig gensidig tavshedspligt i sådan en gruppe og jeg hjælper med at finde en gruppe der passer dig hvis det bliver aktuelt (ingen tvang).